Bekymret Eriksen: Vi scorer ikke nok mål
Det danske landshold leder desperat efter det effektive og til tider flotte angrebsspil, holdet viste på vej mod EM i Ukraine og Polen.
Onsdagens 0-3-dukkert i en testkamp i Makedonien var ottende kamp i træk uden sejr, og der var intet tilbage af den gamle farlighed. Det bekymrer holdets offensive kreatør Christian Eriksen.
- Det er ved at være lang tid siden, vi for alvor har lavet mål. Det er der, det hele starter: Vi scorer ikke nok. Men vi har gjort det før, så det skal vi også nok gøre igen, siger han og kigger frem mod de vigtige kampe mod Tjekkiet og Bulgarien i marts.
- Vi må håbe, at vores offday kom mod Makedonien, og at det bliver meget bedre, når vi samles næste gang.
- Det var bestemt ikke sjovt at være med til, og der er mange, der ser det her, som en rigtig lortekamp. Det gør jeg også selv, lyder det fra Christian Eriksen.
Han var del af et mindre eksperiment, hvor Michael Krohn-Dehli og han lå foran Niki Zimling i en midtbanetrekant med styrke i det tekniske spil.
Forsøget gik helt skævt, blandt andet fordi spillerne lavede fejlaflevering på fejlaflevering og derfor kom til at løbe efter bold og modstander, mener Eriksen.
- Jeg tror godt, at det kan lykkes på en bane, der er bedre, og hvor man føler sig bedre til rette, men her så det ikke sådan ud, erkender Ajax-spilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet