Selvfølgelig er han glad over at have slået Polen 31-30, men håndboldlandstræner Ulrik Wilbek har også fået noget at tænke over efter for anden kamp i træk at have set et dansk forsvar med store huller.
- Jeg glæder mig over, at vi trods alt kan vinde en kamp, selv om vi spiller så skidt i forsvaret, siger Wilbek til TV2.
Han har endnu ikke fundet idealopstillingen i midterforsvaret, hvor Michael Knudsens fiberskade ikke har gjort arbejdet nemmere.
- Jeg har prøvet det før, hvor vi har trænet noget bestemt, og så har det knebet med at få de andre ting til at fungere.
- Denne gang har vi faktisk trænet 6-0-forsvaret, men det kan man ikke se, lyder det fra Wilbek.
Han prøver i stedet at se det positive i, at det på angrebssiden ser rigtigt godt ud. Spillet flød, og en af outsiderne til playmakerpladserne i EM-truppen viste sig flot frem.
- Rasmus Lauge satte spillet op hele kampen igennem. Angrebsmæssigt kan vi ikke gøre det meget bedre, siger Wilbek.
Han får endnu en chance for at se sine EM-spillere i aktion søndag, hvor det gælder Island i den sidste forberedelseskamp inden EM.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned