Belgien forbereder sig på EM-åbner uden Kevin De Bruyne
Kevin De Bruyne udgik i weekenden, da Manchester City tabte til Chelsea i Champions League-finalen. Foto: Michael Steele/Ritzau Scanpix
Michael Steele/Ritzau Scanpix
Belgiens landstræner Roberto Martínez regner ikke med at se Kevin De Bruyne i åbningskampen mod Rusland.
Kevin De Bruyne går formentlig glip af Belgiens åbningskamp mod Rusland ved EM-slutrunden.
Det vurderer Belgiens landstræner, Roberto Martínez, efter at Manchester City-spilleren i weekenden udgik med en hovedskade i Champions League-finalen mod Chelsea.
- Vi må nok indse, at det er meget usandsynligt, at De Bruyne spiller den første kamp mod Rusland, siger Martínez til avisen Het Nieuwsblad.
Midtbanespilleren måtte i anden halvleg lade sig udskifte med en brækket næse og et brud tæt på øjenhulen.
Det står klart, at De Bruyne skal spille EM-slutrunden med en maske. Han er endnu ikke mødt ind i den belgiske landsholdslejr. Det gør han først på tirsdag - fire dage før åbningskampen mod Rusland.
- Vi er i daglig kontakt med De Bruyne. Han er midt i sin helingsperiode. Vi monitorerer ham tæt. Men indtil han tjekker ind i næste uge, ved vi ikke, hvor han står, siger Martínez.
Den belgiske landstræner slår samtidig fast, at en anden midtbanespiller, nemlig Axel Witsel, med garanti misser kampen mod Rusland.
Ud over Rusland er Belgien i indledende gruppe med Danmark og Finland.
Danmark venter i den anden gruppekamp 17. juni, mens belgierne runder gruppespillet af mod finnerne fire dage senere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned