Belgiens 10 mand henter smal sejr i Israel
Marouane Fellaini blev matchvinder, da Belgien vandt 1-0 ude over Israel og overtog førstepladsen i gruppe B.
Det belgiske fodboldlandshold hentede tirsdag aften en af den slags sejre, der kan ende med at være udslagsgivende, når det endelige regnskab bliver gjort op i EM-kvalifikationen i fodbold.
Belgien vandt 1-0 ude over Israel i et topopgør i gruppe B, så belgierne nu topper gruppen på en bedre målscore end Wales.
Både Belgien og Wales har 11 point for fem kampe, mens Israel er nummer tre med ni point.
Manchester United-spilleren Marouane Fellaini blev kampens eneste målscorer, da han scorede tidligt i kampen.
20 minutter inde i anden halvleg blev gæsterne reduceret til 10 mand i kampen i Jerusalem, da Manchester City-spilleren Vincent Kompany pådrog sig sit andet gule kort.
Herefter pressede hjemmeholdet hårdt på, men det belgiske forsvar med stjernemålmanden Thibaut Courtois holdt stand.
Mens Belgien kan glæde sig over omsider at indtage den forventede førsteplads i gruppe B, så ser det mindre godt ud for Israel.
Holdet tabte lørdag 0-3 hjemme til Wales, så det bliver svært for israelerne at sikre sig en af gruppens to øverste pladser, der giver direkte kvalifikation til EM-slutrunden i Frankrig næste år.
Til gengæld ligger Israel fortsat favorabelt til at slutte som gruppens nummer tre, der mindst får playoffkampe mod en anden gruppetreer om en plads ved EM.
Israel har tre point ned til Cypern på fjerdepladsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet