Belgiens landstræner vil have kæmpetrup med til EM
Roberto Martínez har mange kvalificerede spillere at vælge imellem. Tirsdag besejrede et reservespækket belgisk landshold Hviderusland med 8-0. Foto: François Walschaerts/Ritzau Scanpix
François Walschaerts/Ritzau Scanpix
Roberto Martínez håber på grønt lys til at udtage 26-27 spillere til EM på grund af den hektiske coroansæson.
Sædvanligvis må de deltagende lande udtage 23 spillere til EM i fodbold, men det tal er ikke tilstrækkeligt til sommerens slutrunde, mener Belgiens landstræner.
Roberto Martínez fastslår, at coronapandemien har ændret forudsætningerne, og at der derfor er behov for udvidede trupper.
- Jeg håber, med tanke på pandemien, at reglerne kan tilpasses, så vi kan få 26, måske endda 27 spillere med, siger Martinez ifølge AFP til den belgiske avis La Dernière Heure.
EM-slutrunden bliver afviklet til sommer med et års forsinkelse. Turneringen ligger i halen på en hektisk "coronasæson" med tætpakkede kampprogrammer.
Martinez siger, at flere landstrænere støtter tanken om større EM-trupper.
- Der er diskussioner, især med England og Italien. Alle har reageret på samme måde. At udvide trupperne med en ekstra spiller i hver kæde ville være den korrekte beslutning, siger Roberto Martínez.
Tilladelse til en større trup vil formentlig også spare Belgiens spanske landstræner for flere vanskelige fravalg, når han skal sætte navne på sine EM-deltagere.
Martinez har nemlig masser af kvalificerede spillere at vælge imellem. Det blev senest demonstreret tirsdag aften, hvor Belgien med sin "andenkæde" vandt 8-0 over Hviderusland.
Belgien er ved EM i pulje med Danmark, Finland og Rusland.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub