Belgiske Michael van Stayen fra Topsport Vlaanderen vinder efter en ny massespurt anden etape af Post Danmark Rundt. Matti Breschel fik en andenplads og Bert De Backer blev treer.
Team Saxo Banks Jakob Fuglsang lignede ellers længe et seriøst bud på en etapevinder, da han sammen med HTC Columbias Mark Renshaw stak fra resten af feltet kort før målstregen i Randers.
Jakob Fuglsang etablerede selv angrebet på opløbsstrækningens sidste omgang, men fik følgeskab af australske Mark Renshaw.
Afgørelsen så derfor ud til at skulle stå mellem Fuglsang og Renshaw, men de to blev altså hentet af resten af feltet og etapevinder Michael van Stayen ganske kort før mål.
På trods af både regn inden og under etapen, udviklede torsdagens 170 kilometer fra Vildbjerg til Randers sig ikke på samme dramatiske måde som løbets første etape, hvor blandt andre Team Saxo Banks Richie Porte styrtede kort før målstregen.
Flere ryttere forsøgte sig i starten af etapen at komme i udbrud, men de fleste måtte erkende, at tempoet i feltet simpelthen var for højt til, at de kunne slippe af sted.
Afslutningen i Randers blev derfor som ventet afgjort i en massespurt for anden dag i træk.
Fredag køres tredje etape på 185 kilometer fra Hadsten til Vejle.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde