Belgier tager ny spurtsejr i Emiraterne
Jasper Philipsen vandt igen torsdag. (Arkivfoto) Foto: Arne Dedert/Ritzau Scanpix
Arne Dedert/Ritzau Scanpix
Jasper Philipsen tog sin anden etapesejr i UAE Tour, da han var hurtig på 5. etape.
Jasper Philipsen tog torsdag endnu en sejr i sæsonens første World Tour-cykelløb, UAE Tour.
Den belgiske sprinter var hurtig, da 5. etape blev afviklet. Philipsen, som kører for Alpecin-Fenix, slog hollandske Olav Kooij (Jumbo-Visma) og irske Sam Bennett (Bora) i spurten.
Mark Cavendish, der vandt 2. etape, fik sammen med sin leadout-man Michael Mørkøv slet ikke placeret sig ordentlig og var langt fra fronten.
Tadej Pogacar fører UAE Tour efter sin etapesejr onsdag, men en punktering med omkring syv kilometer igen sendte sloveneren på ekstra arbejde torsdag. Mikkel Bjerg fik kørt Pogacar frem til feltet igen.
Etapen så med sin flade profil fra start ud til at ende med en spurtafslutning. Som vanligt kom et udbrud afsted. I første omgang en kvartet, men da den blev indhentet, gav tjekkiske Michael Kurkle et forsøg.
Gazprom-rytteren fik skabt sig et hul, men kunne på egen hånd ikke stille noget op mod sprinterholdene. Kurkle blev opslugt med tre kilometer tilbage, og så begyndte placeringskampen mellem sprinterne.
Sam Bennett åbnede spurten, men måtte altså se Jasper Philipsen brage forbi og tage sejren til sidst.
Fredag venter endnu en flad etape, inden UAE Tour slutter lørdag med en afslutning på stigningen Jebel Hafeet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde