Belgiere kører par nummer 7 agterud og fører seksdagesløb
Et band varmer op til seksdagesløb Ballerup Super Arena. Det er et belgisk par, der fører efter tredje dag. Foto: Polfoto/Melissa Kã?hn Hjerrild
Polfoto/Melissa Kã?hn Hjerrild
Efter tre dage i Ballerup Super Arena er det et belgisk par, der kan glæde sig over at være nummer et.
Efter en flyvende start på det københavnske seksdagesløb i Ballerup Super Arena måtte par nummer 7, der består af danskerne Michael Mørkøv og Lasse Norman, overlade føringen til par nummer 16.
Par nummer 16 består af belgiske Kenny De Ketele og Moreno De Pauw.
Belgierne var i forvejen udset som en hård konkurrent for den klassiske publikumsfavorit, par nummer 7.
Moreno De Pauw og Kenny De Ketele fik overtaget ved at slutte en omgang foran de øvrige toppar ved lørdagens jagt over 60 minutter sammen med hollænderne Yoeri Havik og Wim Stroetinga.
Siden forsvarede de to belgiere deres førsteplads i dagens afsluttende jagt, der blev vundet af østrigerne Andres Graf og Andreas Müller.
Par nummer 16 fører nu med 115 point, mens hollænderne Havik og Stroetinga er på andenpladsen med 109 point.
Par nummer 7 er på tredjepladsen en omgang efter de førende to par. Det danske par har dog 169 point.
Et andet dansk par, par nummer 9, der består af Jesper Mørkøv og Marc Hester, er en omgang efter de førende belgiere. Parret har 108 point.
Lørdag var også dagen, hvor det første Ladies Cup ved et københavnsk seksdagesløb sluttede. Her vandt danske Trine Schmidt den samlede omniumserie.
- Det har været super fedt at køre foran publikummet her i Ballerup. Og det er bare dejligt at være tilbage på det her niveau, sagde Trine Schmidt efter sejren til seksdagesløbets hjemmeside.
Schmidt har holdt pause fra cykelsporten, men det var ikke til at se lørdag, hvor hun vandt alle fire afdelinger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned