Belgisk cykelfænomen var døden nær efter vildt styrt
Remco Evenepoel var slemt tilredt efter sit styrt på en nedkørsel i Lombardiet Rundt. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Remco Evenepoel afslører i dokumentar, hvor heldig han trods alt slap fra sit styrt i Lombardiet Rundt.
For halvanden måned siden styrtede det belgiske megatalent Remco Evenepoel (Quick-Step) voldsomt på en nedkørsel under klassikeren Lombardiet Rundt.
Det resulterede i et brækket bækken og en beskadiget højre lunge.
Nu har han allerede smidt krykkerne og er gået i gang med genoptræningen. Men ikke meget skulle være gået værre, før den 20-årige belgier aldrig var kommet tilbage på en cykel.
Det fortæller han i dokumentaren "Jeg er Remco", hvor tv-kanalen VTM har fulgt stjernefrøet i 2020.
- Bækkenbruddet var inden for én millimeter af min nerve. Hvis nerven var blevet ramt, så skulle jeg bruge resten af mine dage i en kørestol, siger Evenepoel i dokumentaren ifølge feltet.dk.
Inden styrtet vandt Evenepoel trods sin unge alder alle de løb, han stillede op i.
Det blev til både etapesejre og samlede sejre i Vuelta a San Juan, Volta ao Algarve, Vuelta a Burgos og Polen Rundt, inden han styrtede i Lombardiet Rundt.
Remco Evenepoel fortæller i dokumentaren, at uheldet og den efterfølgende periode på hospitalet har sat tanker i gang.
Han er ikke i tvivl om, at han skal tilbage og fortsætte sin lovende karriere, men han ved også godt, at han var heldig.
- Jeg havde et brud på en vene i min lyske, som lægerne heldigvis kunne operere med det samme. Hvis ikke de havde set det på skanningerne, så ville jeg have blødt ihjel i det ben, siger Remco Evenepoel ifølge feltet.dk.
I weekenden var Evenepoel i stand til at køre en træningstur udenfor på 70 kilometer.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde