Belgisk hjemmebanehelt slår Mads Pedersen i massespurt
Mads Pedersen har tre sejr på cv'et i 2021. (Arkivfoto) Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen sørgede torsdag for den anden danske andenplads i træk i World Tour-cykelløbet Benelux Tour.
For anden dag i træk var en dansker torsdag meget tæt på at tage en etapesejr i World Tour-cykelløbet Benelux Tour.
Onsdag var det Mathias Norsgaard Jørgensen, som blev slået på stregen efter en lang dag i udbrud, og torsdag endte Mads Pedersen så med en lang næse.
Den danske eks-verdensmester blev ellers ført fornemt frem til massespurten på 4. etape, men Pedersen måtte se sig slået af belgiske Tim Merlier, som dermed tog sin anden etapesejr i løbet.
Det kunne have været Mads Pedersens fjerde sejr i år. I februar vandt han det belgiske endagsløb Kuurne-Bruxelles-Kuurne, mens det i august blev til etapesejre i både PostNord Danmark Rundt og Tour of Norway.
Benelux Tour slutter søndag. Schweiziske Stefan Bissegger fører løbet samlet med kun 13 sekunder ned til Kasper Asgreen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker