Belgisk landstræner brugte stjernerne: Hazard så glad ud
Eden Hazard viste lovende takter i Belgiens 2-0-sejr over Finland, mener landstræner Roberto Martínez. Foto: Kirill Kudryavtsev/Reuters
Kirill Kudryavtsev/Reuters
Roberto Martínez prioriterede spilletid til sine rustne belgiske profiler i 2-0-sejren over Finland.
Belgien rakte Danmark en hjælpende hånd, da holdet mandag slog Finland med 2-0.
Det belgiske mandskab var allerede inden kampen mod Finland sikker på at gå videre til ottendedelsfinalerne, men alligevel stillede landstræner Roberto Martínez op med mange profiler.
Romelu Lukaku startede i front, og både Kevin De Bruyne, Eden Hazard og Axel Witsel var en del af midtbanen bag den store angriber.
De tre sidstnævnte har ellers døjet med skadesproblemer op til EM, men i stedet for at spare trioen gav Martinez dem alle 90 minutter.
- Det var helt sikkert meget tilfredsstillende at se dem spille 90 minutter, siger Martinez ifølge Reuters.
30-årige Eden Hazard har ikke været på toppen for hverken klubholdet Real Madrid eller Belgien i de seneste sæsoner, men Martinez var meget glad for offensivspillerens indsats mod Finland.
- Eden pressede sig selv og fandt gode positioner, og det er første gang i lang tid, at jeg har set Eden Hazard vende og dreje - til højre og til venstre. Han så glad ud, siger Martinez.
Belgien møder en endnu ukendt gruppetreer i sin ottendedelsfinale i Sevilla søndag.
- Det bliver varmt. Banen bliver langsom. Vi må tilpasse os, og det bliver vores fokus i de næste fem dages forberedelser, siger den belgiske landstræner.
Romelu Lukaku scorede Belgiens andet mål i 2-0-sejren, mens den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky blev noteret som selvmålsskytte ved det første mål.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned