Belgisk sprinter stempler ind i 2022 med sejr i Italien
Tim Merlier kørte først over stregen ni gange i 2021. Tirsdag vandt han for første gang i år (Arkivfoto). Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
I en dyst med blandt andre Peter Sagan og Giacomo Nizzolo vandt Tim Merlier 2. etape af Tirreno-Adriatico.
Belgiske Tim Merlier fra holdet Alpecin-Fenix havde et stort 2021 med ni sejre, og nu er han også kommet i gang i 2022.
Tirsdag var han hurtigst i en spurt i målbyen Sovicille, hvor ingen kunne matche Merliers fart på de sidste meter af Tirreno-Adriaticos 2. etape.
Merlier vandt foran Olav Kooij (Jumbo-Visma) og Kaden Groves (BikeExchange), mens stjernerytteren Peter Sagan (TotalEnergies) måtte tage til takke med fjerdepladsen.
Bedste dansker blev Kasper Asgreen, der som en del af Quick-Steps sprintertog hjalp Davide Ballerini til en syvendeplads. Danskeren blev selv nummer 13.
Toppen af det samlede klassement er stadig identisk med det, de bedste enkeltstartsryttere efterlod på 1. etape.
Ineos-italieneren Filippo Ganna fører foran Asgreens holdkammerat Remco Evenepoel, mens Tour de France-vinder Tadej Pogacar ligger på tredjepladsen.
Tirreno-Adriatico køres over syv etaper på de italienske landeveje, og onsdag er der gode muligheder for endnu en sprinterafgørelse, når feltet kører fra Murlo til Terni.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie