Belgisk talent døde af leverskade efter styrt i Polen
Den belgiske cykelrytter Bjorg Lambrecht døde som følge af leverskade efter styrt, oplyser Lotto Soudal.
Den belgiske cykelrytter Bjorg Lambrecht mistede livet som følge af en leverskade efter sit styrt i cykelløbet Polen Rundt.
Det meddelte Lambrechts hold Lotto Soudal onsdag på sin hjemmeside.
- Borg døde af en stor flænge i leveren, som forårsagede en massiv indre blødning. Som konsekvens fik Bjorg hjertestop.
- Bjorg styrtede på den mest uheldige måde. Med sådan en indre blødning kræver det et mirakel, og det mirakel skete ikke. Stedet og tidspunktet havde ingen indflydelse på konsekvenserne.
- Selv hvis sådan en kvæstelse var sket på et hospital, ville risikoen for et dårligt udkomme være til stede, udtaler holdlæge Maarten Meirhaeghe til cykelholdets hjemmeside.
22-årige Bjorg Lambrecht fra Belgien døde som følge af et styrt mandag i det polske etapeløb, der blev kørt på glatte veje efter regnvejr. I høj fart mistede det unge cykeltalent kontrollen med cyklen og ramte ind i nogle betonrør i vejkanten.
Han blev transporteret til et hospital i byen Rybnik, hvor lægerne ikke kunne redde hans liv, og han døde på operationsbordet.
Tirsdag blev Bjorg Lambrecht mindet på 4. etape i løbet, og hans tidligere holdkammerater fra Lotto Soudal fik foræret sejren på etapen, hvilket arrangørerne havde besluttet.
Bjorg Lambrecht var i gang med sin anden sæson som professionel, og han var betragtet som et af Belgiens største talenter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned