Belgisk udgangsforbud udsætter Flandern Rundt
Kasper Asgreen blev overraskende nummer to sidste års udgave af Flandern Rundt. (arkiv) Foto: François Lenoir/Reuters
François Lenoir/Reuters
Det traditionsrige cykelløb Flandern Rundt er udsat. Arrangøren er gået på jagt efter en ny dato.
Cykelklassikeren Flandern Rundt, der skulle have været afviklet 5. april, er udsat, oplyser arrangøren, Flandern Classics, i en pressemeddelelse.
Ligesom mange andre sportsbegivenheder er det traditionsrige brostensløb blevet offer for coronavirus.
De belgiske myndigheder har tirsdag skærpet restriktionerne over for befolkningen.
Premierminister Sophie Wilmès har dekreteret udgangsforbud frem til 5. april, med mindre der er tale om absolut nødvendige ærinder. Det sker i et forsøg på at bremse spredningen af virusset.
Restriktionerne gør det umuligt at gennemføre Flandern Rundt, lyder det fra løbsarrangøren.
- Regeringens nye foranstaltninger forhindrer os i at afvikle Flandern Rundt 5. april. Der er selvfølgelig vigtigere ting end cykelløb lige nu. Vi håber, at vi kan få genskabt et klima, hvor vi igen kan leve vores normale liv, siger Tomas Van Den Spiegel, der er direktør for Flandern Classics.
Danske ryttere har de seneste år haft stor succes i det udmarvende løb med andenpladser til både Mads Pedersen og Kasper Asgreen.
Sammen med Den Internationale Cykelunion (UCI) og repræsentanter fra holdene er løbsarrangørerne gået i gang med at lede efter en ny dato, hvor man kan afvikle løbet.
Men programmet i efteråret kan blive usædvanligt tætpakket, hvis der skal findes nye terminer til alle de store cykelløb, der er blevet udskudt de senere dage.
Tidligere tirsdag blev to andre forårsmonumenter, Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège sammen med Fleche-Wallone også udsat. Også de løb skal efter planen køres senere på året, hvis det er muligt.
Med aflysningerne er stort set hele forårssæsonen spoleret for de professionelle ryttere.
På World Tour-niveau er der frem til maj kun et løb tilbage i kalenderen. Det er Amstel Gold Race, der efter planen skal køres 19. april.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde