Belgisk VM-stjerne forhandler om ny Chelsea-kontrakt
Den offensive midtbanespiller Eden Hazard er i forhandlinger med sin engelske Premier League-klub, Chelsea, om en ny aftale.
23-årige Eden Hazard er blevet koblet sammen med et klubskifte til den franske mesterklub Paris Saint-Germain, men den belgiske VM-spiller afviser, at han er på vej væk fra Stamford Bridge.
- Du ved aldrig i fodbold, men jeg er på kontrakt i Chelsea og vil blive der. Jeg er i samtaler med Chelsea om en ny kontrakt. Det er bare starten på forhandlingerne, men Chelsea har tilbudt mig en ny aftale.
- Det betyder, at de har tro på, at jeg kan gøre et godt job, og at de kan stole på mig, siger Eden Hazard til avisen Le Dernière Heure, ifølge The Guardian.
For to år siden blev Eden Hazard hentet til Chelsea fra franske Lille, og siden har han udviklet til at blive en af Chelseas absolut bærende spillere.
Eden Hazard er i øjeblikket i Brasilien sammen med resten af den belgiske VM-trup. Belgien er i gruppe med Algeriet, Rusland og Sydkorea. Første kamp er mod Algeriet på tirsdag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker