Belkin-chef om taberen Valverde: Det er synd for ham
En punktering på et uheldigt tidspunkt kostede Alejandro Valverde chancen for at slutte på sejrspodiet i årets Tour de France.
Spanieren fra Movistar blev hurtigt distanceret, da hans nærmeste rivaler til en podieplacering, det hollandske Belkin-hold med Bauke Mollema og Laurens Ten Dam, samtidig gav fuld gas. Til slut tabte Valverde godt ni minutter til førertrøjen Chris Froome.
Belkin forsvarer beslutningen om ikke at vente på Alejandro Valverde, som måtte veksle sin andenplads med en placering som nummer 16.
- Jeg er ked af det på Valverdes vegne, at han fik en punktering. Men vi var altså i gang med noget ræs, da det skete. Ingen kan sige, at vi skulle stoppe på det tidspunkt, for vi kørte løb, siger Belkins sportsdirektør Nico Verhoeven.
- Vi satte os frem efter 55 kilometer, og så blev Marcel Kittel smidt af. Quick-Step ville køre hurtigere. Kittel var ikke interessant for os, men da der kom mere sidevind, satte vi farten op sammen med Quick-Step, og et par kilometer efter fik Valverde en punktering.
Belkin-sportsdirektøren minder om, at hans hold (der sidste år hed Rabobank) blev udsat for noget tilsvarende i fjor.
- Vi kunne ikke vente. Vi tænkte også på sidste år, da vi alle var involveret i et styrt, og ingen ventede på os. Det er Tour de France, og jeg har altid fået at vide, at Tour de France venter ikke på nogen. Heller ikke på Valverde.
- Man har to valg. Enten kan man vente, eller også kører man videre. Hvis vi havde ventet, ville Marcel Kittel og de andre være kommet tilbage, og vi havde en plan i dag, og så kan vi ikke stoppe, fordi en rytter punkterer, siger Verhoeven.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde