Benbid koster ny Celtic-spiller lang karantæne
Nadir Ciftci kommer til at følge de første seks kampe i Skotland fra tribunen, fordi han bed modstander.
Fodboldklubben Celtics nyerhvervelse Nadir Ciftci har ikke fået den bedste start i klubben.
Den tyrkiske angriber kommer til at sidde uden for i den kommende sæsons første seks kampe i Skotland på grund af en mildest talt uheldig episode i sidste sæson.
Det meddeler det skotske fodboldforbund på sin hjemmeside.
Den 24. maj bed Nadir Ciftci Dundee FC-spilleren Jim McAlister i benet under en kamp. Det skete, da den tyrkiske spiller endnu optrådte for Dundee United.
Nadir Ciftci slap for tiltale fra dommeren i kampen, hvor han i øvrigt scorede to gange i Dundee Uniteds 3-0-sejr.
Nadir Ciftci skal passe på, at han ikke forløber sig yderligere.
Ud over de seks kampe har han fået yderligere to kampes karantæne, men disse er dog gjort betingede i den kommende sæson.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde