Nicklas Bendtner var med i hele kampen og leverede et oplæg til det sidste mål, da Arsenal onsdag aften spillede sig videre til fjerde runde af FA Cuppen i England.
Den danske landsholdsspiller lagde et kvarter før tid en perfekt aflevering ind i hovedet af den netop indskiftede Robin van Persie, som headede bolden forbi Leeds-målmand Kasper Schmeichel til slutresultatet 3-1.
Dermed er Arsenal klar til at møde Huddersfield i fjerde runde.
Arsenal lagde bedst ud i kampen i Leeds, da Samir Nasri scorede efter fem minutter.
Bacary Sagna fordoblede føringen 10 minutter før pausen, men allerede to minutter efter Arsenals anden scoring fik Bradley Johnson reduceret.
I begyndelsen af anden halvleg havde Kasper Schmeichel en god redning, da Arsenals Alexandre Song blev spillet fri, men det lykkedes ikke for hjemmeholdet at score. Heller ikke selv om Schmeichel gik med frem som angriber til sidst.
Kampen var en omkamp mellem de to klubber, eftersom det første opgør på Arsenals hjemmebane var endt 1-1. /ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker