Bendtner bliver matchvinder for Rosenborg i Super Cup
Nicklas Bendtner (til højre) blev matchvinder for Rosenborg i Mesterfinalen mod Lillestrøm. Foto: Scanpix/Vidar Ruud
Scanpix/Vidar Ruud
Landsholdsangriberen scorede kampens eneste mål, da Rosenborg vandt 1-0 over Lillestrøm i Super Cuppen.
Nicklas Bendtner sørgede torsdag aften for, at fodboldklubben Rosenborg hentede sin første titel i år.
Danskeren blev matchvinder med kampens eneste mål, da Rosenborgs norske mestre vandt 1-0 over Lillestrøms pokalvindere i Mesterfinalen, som er Super Cuppen i Norge.
Landsholdsangriberen scorede kampens eneste mål syv minutter inde i anden halvleg.
Ifølge Rosenborgs Twitter-profil lavede 30-årige Nicklas Bendtner, der var anfører, først en såkaldt tunnel på en modstander, inden han scorede.
12 minutter før tid lod danskeren sig udskifte.
Nicklas Bendtner forsøger at komme med i Danmarks trup, der skal spille VM i Rusland denne sommer.
Sidste års topscorer i Eliteserien har foreløbig scoret to mål efter seks kampe i den bedste norske række.
- Det er altid godt at score, men målet betyder ikke voldsomt meget, siger Nicklas Bendtner til NTB.
- Jeg vil hellere score i ligaen, men vi fik et trofæ. Det var ikke én spiller, der vandt trofæet, men hele holdet, siger danskeren.
Danskerne Jacob Rasmussen og Malte Amundsen var med i hele torsdagens kamp for Rosenborg, der var uden Mike Jensen.
Kampen blev spillet på Åråsen Stadion, hvor Lillestrøm til daglig har hjemmebane.
Rosenborg vandt også Mesterfinalen sidste år.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde