Bendtner bomber Rosenborg til sejr med to kasser
Nicklas Bendtner scorede to gange, da Rosenborg hjemme slog Vålerenga i Eliteserien. Foto: /ritzau/Arkiv.
/ritzau/Arve Johnsen
Nicklas Bendtner nåede op på 12 sæsonmål, da han scorede to gange i Rosenborgs sejr over Vålerenga.
I den hjemlige liga er Rosenborg ganske suveræne i norsk fodbold, og det viste klubben igen søndag med Nicklas Bendtner i fokus.
Rosenborg vandt 3-0 hjemme over Vålerenga i Eliteserien, og det var efter to scoringer af den danske angriber.
Sejren var også lidt kærkommen opmuntring i forhold til nederlaget i Europa League i ugens løb, hvor Rosenborg blev spillet ud af banen og tabte 0-4 på udebane til Real Sociedad.
De tre point betyder, at Rosenborg topper ligaen med 47 point efter 22 kampe, mens Brann følger efter på andenpladsen med 40 point.
Bendtner var på pletten første gang efter blot to minutter.
Andre Helland headede bolden på overliggeren efter et indlæg, og bolden sprang ud i venstre side, hvor danskeren stod klar og flugtede bolden i mål til 1-0-føring.
Det var Bendtners ligascoring nummer 11 i sæsonen, og der var mere i vente.
Rosenborg måtte dog vente til halvlegens overtid, hvor dommeren mente, at Nicklas Bendtner blev hevet i trøjen.
Der blev dømt straffespark, og Bendtner var sikkerheden selv, da han sendte Rosenborg til pause med en 2-0-føring og sæsontræffer nummer 12.
Den danske angriber kom til flere afslutninger i et opgør, hvor Mike Jensen også ydede en stor indsats på midtbanen.
Med 20 minutter igen af opgøret tog Anders Trondsen chancen langt ude fra, og han kanonerede bolden i mål til 3-0.
Bendtner var tæt på at score sit tredje mål med fem minutter igen, men der var ikke flere scoringer i opgøret og Bendtner, og Rosenborg vandt sikkert kampen.
Tidligere søndag scorede Frederik Gytkjær sejrsmålet for Haugesund, der på udebane besejrede Sogndal 1-0.
Scoringen faldt, minuttet efter at danskeren var sendt på banen i det 67. minut af opgøret.
Haugesund ligger på femtepladsen i Eliteserien med 33 point efter 21 kampe.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde