Sunderlands 2-0-sejr over Bolton i bunden af Premier League kan vise sig at få stor betydning.
Det vurderer Sunderlands danske angriber Nicklas Bendtner, der slog sejren fast i overtiden med kampens sidste scoring.
- Det var meget vigtigt. Vi havde brug for sejren, som var vital for os, siger Bendtner ifølge Sky Sports.
Gæsterne fra Sunderland scorede to gange i kampens sidste 10 minutter, men danskeren følte sig undervejs sikker på, at målene nok skulle komme.
- Jeg havde det på fornemmelsen. Vi holdt godt fast i bolden og kom til mange hjørnespark. Generelt lagde vi et godt tryk på dem, forklarer Bendtner.
Inden hans scoring til 2-0 var det dog tæt på en Bolton-scoring.
- Kort forinden havde de en stor chance, og det var vigtigt, at vores målmand kom op med en stor redning.
- Men bortset fra den chance havde vi godt styr på det hele, vurderer den danske angriber, der nu har scoret to gange for Sunderland.
Nicklas Bendtner er udlejet fra Arsenal til den nordengelske klub for resten af sæsonen.
Sunderland har ni point på 12.-pladsen i Premier League, mens Bolton ligger under nedrykningsstregen med seks point efter ni spillerunder i Englands bedste fodboldrække.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker