Bendtner efter første mål i 10 måneder: En befrielse
Nicklas Bendtner fejrer en af sine to scoringer, torsdag aften i Wolfsburg. Foto: Peter Steffen/dpa/POLFOTO
Peter Steffen/dpa/POLFOTO
Den danske angriber scorede for første gang for Wolfsburg, og han ligner et oplagt valg til landsholdet.
16 minutters spilletid. To mål.
Sådan forløb torsdagen for Nicklas Bendtner, som dermed havde en af sine bedste dage på fodboldbanen i meget lang tid.
Den danske fodboldspiller blev skiftet ind efter 74 minutter og scorede kampens sidste to mål, da hans tyske klub, Wolfsburg, vandt 5-1 hjemme over russiske FC Krasnodar i Europa League.
Det var noget af en forløsning for Nicklas Bendtner, der i sommer skiftede til Wolfsburg efter at have haft kontraktudløb hos engelske Arsenal.
- Det er en befrielse, når man endelig scorer for sin nye klub, siger danskeren ifølge nyhedsbureauet dpa.
26-årige Nicklas Bendtner havde ikke scoret for Wolfsburg før torsdagens kamp, og hans seneste scoring blev sat ind for Arsenal den 1. januar.
4-1-scoringen mod FC Krasnodar blev sat ind på et straffespark, mens Bendtner scorede det sidste mål i åbent spil.
Nu kan angriberen med sindsro afvente et opkald fra landstræner Morten Olsen, som i første omgang ikke udtog Bendtner til de kommende kampe mod Serbien og Rumænien.
Morten Olsen har foreløbig udtaget 19 spillere, og han vil tilføje flere spillere til truppen. Det vil være en sensation, hvis Bendtner ikke kommer med.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned