Bendtner efter pokalsucces: Jeg har opnået alle mål
Nicklas Bendtner scorede to gange, da Rosenborg slog Strømsgodset 4-1 i den norske pokalfinale søndag. Foto: Ntb Scanpix/Reuters
NTB Scanpix/Reuters
Nicklas Bendtner kaldte sig selv for en lykkelig mand efter sine to mål, da Rosenborg blev norsk pokalmester.
En turbulent sæson sluttede med jubelscener for Nicklas Bendtner søndag, da han scorede to gange i den norske pokalfinale.
Her blev Strømsgodset besejret 4-1, og dermed sluttede sæsonen med The Double i norsk fodbold for Rosenborg.
Nicklas Bendtner scorede målene til 3-1 og 4-1, og forinden havde danske Mike Jensen udlignet Strømsgodsets føring på 1-0 i første halvleg.
Rosenborg blev mester for 26. gang i november, og det er 12. gang, at klubben vinder pokaltitlen.
Titler var da også temaet efter triumfen for Bendtner.
- Jeg kom til Rosenborg for to år siden for at vinde titler, for at udvikle holdet og spille i Europa. Alt er jeg lykkedes med. Efter to år i Rosenborg står jeg som en lykkelig mand, der har opnået alle mål, siger Nicklas Bendtner ifølge norske NTB.
Sæsonen har ellers ikke været en lang optur for den danske angriber, som i november fik en voldsdom for at have slået og sparket en taxachauffør i København.
Bendtner erkendte da også, at det har været en sæson med både op- og nedture.
- Det har været en turbulent sæson med meget at arbejde med, men vi har vist os værdige. Vi har vundet de to titler, der kan vindes, siger danskeren.
Rosenborg har også deltaget i gruppespillet i Europa League i denne sæson.
Her har klubben foreløbig tabt alle fem kampe i gruppe B og har en målscore på 3-13 inden sidste spillerunde.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker