Bendtner er skadet igen og ude af truppen
Nicklas Bendtner er helt ude af truppen, når Juventus onsdag aften møder Atalanta i Serie A.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at angriberen døjer med en mindre muskelskade, som gør, at han må blive hjemme i Torino, når holdkammeraterne rejser mod Bergamo, hvor Atalanta holder til.
Nicklas Bendtner har ikke spillet turneringsfodbold for Juventus' førstehold, siden han blev båret fra banen med en lyskeskade i december.
Skaden krævede operation, men han er vendt tilbage med pæn succes for reserveholdet, og har siden været en del af Juventus' trup de seneste tre uger.
Der mangler tre spillerunder i Serie A, og Juventus har allerede sikret sig mesterskabet med solid margin til Napoli.
På grund af hans spiritusdom har Nicklas Bendtner karantæne fra landsholdet til den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Armenien i juni, så det får hans nye skade ingen indflydelse på.
Juventus har ikke meddelt, hvor alvorlig skaden er, og hvor længe den ventes at holde Bendtner ude.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker