Bendtner er skuffet trods første mål i halvanden måned
Nicklas Bendtner fejrer sin scoring mod Kristiansund.
Foto: /ritzau/Marius Simensen
/ritzau/Marius Simensen
Den danske angriber var primært utilfreds med, at Rosenborg smed en 2-0-føring væk i kampen mod Kristiansund.
Nicklas Bendtner scorede mandag sit første mål for Rosenborg i Eliteserien i halvanden måned.
Det skete, da han i dommerens tillægsminutter udlignede til slutresultatet 3-3 i udekampen mod Kristiansund.
Men trods det pointgivende mål hænger den indskiftede danske fodboldspiller med hovedet efter kampen.
- Det er utroligt skuffende, siger Nicklas Bendtner til Eurosport ifølge nyhedsbureauet NTB.
Rosenborg førte 2-0 mod oprykkerklubben, der siden kom foran 3-2, før Bendtner altså fik sikret det ene point til de regerende norske mestre.
- Vi førte 2-0, og så skal vi gøre det færdigt. Kristiansund lavede tre mål, men vi bliver nødt til at se os selv i spejlet, for vi skulle have haft tre point her.
- Det (målet, red.) betyder egentlig ingenting for mig. Jeg ville hellere have haft tre point, siger Nicklas Bendtner.
Danskeren måtte nøjes med at få de sidste 18 minutter på banen, og et par minutter senere skiftede Rosenborg også Mike Jensen ind.
Nicklas Bendtner var i weekenden deltager ved et bryllup uden for Norge, så han var gået glip af flere træninger med holdet.
Hans fravær var dog aftalt med Rosenborg, fordi bryllupsarrangementet var arrangeret, da Bendtner spillede for Nottingham Forest i England, og den engelske liga ligger stille i øjeblikket.
Trods pointtabet fører Rosenborg Eliteserien med 29 point for 15 kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned