Tredje gang var heller ikke lykkens gang for Nicklas Bendtner, da han og Sunderland mandag aften tabte 1-2 til Norwich på udebane i den engelske Premier League.
Siden debuten for Sunderland den 10. september i 1-2-nederlaget ude mod Chelsea, har Bendtner nu spillet tre kampe for sin nye klub, men den danske angriber mangler fortsat sit første mål i Sunderland-trøjen.
Nicklas Bendtner havde ellers nogle udmærkede aktioner i kampens indledning, men den danske landsholdsspiller fik ikke hul på målbylden, og så kunne han efter en halv time se Leon Barnett bringe Norwich i front.
Kort efter pausen gjorde Steve Morrison det til 2-0 for hjemmeholdet, og så blev det svært for Nicklas Bendtner & co.
Sunderland fik dog bragt en smule spænding ind i kampen fem minutter før tid, da Kieran Richardson bankede en reducering i kassen, men lige lidt hjalp det for Sunderland, og dermed kunne Norwich fortjent tage sig af de tre point.
Nicklas Bendtner spillede samtlige 90 minutter i nederlaget.
Sunderlands næste Premier League-kamp er på hjemmebane mod West Bromwich på lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet