Sunderland-angriberen trænede mandag for sig selv på klubbens fodboldakademi, hvor der efterfølgende blev taget mål til den maske, Bendtner skal spille med, når han er klar til at deltage på lige fod med resten af holdet.
- Det var selvfølgelig dejligt at være tilbage, siger Nicklas Bendtner oven på sin første træningsseance efter uheldet.
Angriberen fik et spark i ansigtet af en modstander under Sunderlands kamp mod Swansea den 21. januar og måtte udgå efter få minutters spil.
Efterfølgende forlød det, at danskeren havde "skader i ansigtet", hvilket senere viste sig at dække over en brækket næse og en øjenskade, der fratog ham synet i flere dage.
Bendtner tør endnu ikke spå om, hvor længe der vil gå, før han kan komme i betragtning til at spille kampe i Premier League igen.
I mellemtiden kan han glæde sig over, at holdkammeraterne foreløbig klarer sig glimrende uden hans assistance.
Sunderland har vundet de tre seneste kampe og er klatret op på ligaens ottendeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned