Bendtner er ude i tre til seks uger med ankelskade
Den danske angriber Nicklas Bendtner skal tilbringe de næste tre-seks uger på sidelinjen. Foto: AP/Nigel French
AP/Nigel French
Nottingham Forests manager oplyser, at den danske angriber må se til fra sidelinjen i den kommende tid.
Den danske angriber Nicklas Bendtner vred sig i smerte og måtte lade sig udskifte, da han skadede sin ankel i Nottingham Forests 3-1-sejr over Birmingham fredag aften.
Nu venter der en pause på tre-seks uger.
Det meddeler holdets manager, Philippe Montanier, på et pressemøde forud for tirsdagens kamp mod Blackburn.
- Vi håber selvfølgelig på det første (tre uger, red.), siger Montanier ifølge holdets Twitter-profil.
Dermed er Bendtner formentlig heller ikke i spil til VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan den 11. november.
28-årige Bendtner nåede at lave et oplæg til et af Nottingham Forests mål i kampen mod Birmingham, inden han pådrog sig ankelskaden.
I alt har Bendtner været i aktion syv gange for sin nye klub, der spiller i den næstbedste engelske række. Han har scoret et enkelt mål.
Bendtner skiftede til Nottingham Forest i begyndelsen af september efter at have været uden kontrakt siden april.
Hans seneste optræden på det danske landshold var mod Sverige i november sidste år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde