Det var mere end et halvt år siden, at Nicklas Bendtner havde scoret for Arsenal. Derfor var han lettet over at komme på måltavlen i søndagens 3-0-sejr ude over Manchester City.
- Det var fantastisk at få scoret. Det har jeg godt nok ventet på længe, siger Nicklas Bendtner til svensk tv.
Den danske landsholdsangriber kom ind seks minutter før tid og satte kort efter kampens sidste scoring i nettet. Nicklas Bendtner mente, at udvisningen til City var helt i orden.
- Jeg synes, at vi startede godt. De får et korrekt rødt kort efter fem minutter, og derefter får vi tilspillet os en del chancer, og vi scorede kort tid efter. Alt i alt var det et fair resultat, mener Nicklas Bendtner.
Sejren bringer Arsenal op på andenpladsen, fem point efter førerholdet, Chelsea.
- Det var en utrolig vigtig sejr for os, for de tre point gør, at vi klatrer højere op i tabellen, og det er altid en vigtig ting at besejre de øvrige top-4-hold, fastslår Nicklas Bendtner.
Angriberen fik comeback efter en længerevarende lyskeskade i sidste weekends sejr over Birmingham, hvor det blev til lidt over 11 minutter, men i midtugens Champions League-sejr over Shaktar Donetsk fik den sultne dansker ikke spilletid.
Senest, Bendtner havde scoret for Arsenal, var tilbage i midten af april mod ærkerivalerne Tottenham.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde