Bendtner får brasiliansk angrebskonkurrence i Wolfsburg
Wolfsburg har købt angriberen Bruno Henrique fra Brasilien. Han skal øge konkurrencen efter skade til Bas Dost
Konkurrencen om angrebspladserne i den tyske bundesligaklub Wolfsburg er øget for landsholdsangriber Nicklas Bendtner.
Fredag har Wolfsburg sikret sig den 25-årige brasilianske angriber Bruno Henrique på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2019. Han skifter fra Goiás Esporte Club i hjemlandet Brasilien.
Det oplyser Wolfsburg på klubbens hjemmeside.
- Vi er meget glade for at have indgået en aftale med ham. På grund af skaden til Bas Dost ville vi gerne tilføje en angriber til vores trup, hvis det var sportsligt og økonomisk attraktivt. Det er tilfældet med Bruno Henrique, siger sportsdirektør Klaus Allofs.
Bruno Henrique har også erfaring med at spille på kanten.
- Med indkøbet af Bruno Henrique får vi flere forskellige muligheder i offensiven. Første skridt er at få ham integreret så hurtigt som muligt, siger cheftræner Dieter Hecking.
I sidste weekends forårspremiere var Max Kruse og André Schürrle foretrukket til at spille de to forreste centrale pladser hos Wolfsburg, mens Nicklas Bendtner blev skiftet ind til sidst i opgøret.
Søndag spiller Wolfsburg mod FC Köln i Bundesligaen. Wolfsburg oplyser ikke, om Bruno Henrique er aktuel til den kamp.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker