Nicklas Bendtner mistede en loyal støtte, da Sunderland tidligere i denne uge valgte at fyre manager Steve Bruce. Men den danske landsholdsangriber får en ny erfaren træner som nærmeste chef.
Sunderland, der har lejet Bendtner fra Arsenal i hele denne sæson, har ansat Martin O'Neill som ny manager på en treårig kontrakt.
- Jeg håber, jeg kan hjælpe Sunderland til en succesfuld periode. Det er derfor, jeg er kommet, og det er min drivkraft, siger Martin O'Neill til klubbens hjemmeside.
Martin O'Neill har tidligere været manager i Aston Villa, på et tidspunkt hvor Thomas Sørensen spillede i klubben. Dengang satte O'Neill den danske landsholdsmålmand på bænken i en lang periode.
Men Bendtner burde foreløbig være sikret spilletid, da Sunderland er i akut mangel på målscorere.
- Det er en god følelse at være tilbage i fodboldverdenen og at blive manager i Sunderland. Det er et stort øjeblik for mig, siger Martin O?Neill.
Den 59-årige nordirer har også tidligere været styrmand i Leicester og skotske Celtic.
Sunderland har skuffet fælt i denne sæson, og holdet er meget tæt på nedrykningsstregen i Premier League.
Bendtner og co. møder søndag Wolverhampton på udebane i en meget vigtig bundkamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker