Nicklas Bendtner kunne med et hop havde sikret Arsenal sejren, da London-mandskabet onsdag spillede 1-1 mod Liverpool i Champions League. Midt i anden halvleg stod den danske angriber tæt foran Liverpools mål, da holdkammeraten Cesc Fabregas havde sendt et skud af sted, der kunne have gjort det til 2-1. Uheldigvis fik Bendtner blokeret.
- Jeg prøvede for alt i verden at flytte mine ben, men kunne ikke, sagde Nicklas Bendtner efter kampen til TV3+.
- På grund af min balance kunne jeg ikke lade være med at røre den. Men måske var der alligevel blevet dømt off side, fortsatte den 20-årige dansker, der ikke har opgivet håbet om samlet Arsenal-avancement, når de to hold tirsdag mødes på Anfield. Samtidig erklærede han sig glad for spilletiden.
- Jeg kom ind for, at vi skulle score, men det gjorde vi desværre ikke. Det er positivt, at vi havde bolden hele tiden og dominerede kampen. Det kan vi tage med til Anfield, sagde Nicklas Bendtner.
Chelseas Michael Ballack har ikke mistet håbet om videre avancement i Champions League, efter at det engelske storhold onsdag led det første nederlag i turneringen ude mod Fenerbahce. Tyskeren har en klippefast tro på, at Chelsea kan vende nederlaget på 1-2 til samlet sejr, når de to hold i næste uge mødes på Stamford Bridge.
- Vi er stærke nok til at klare det på hjemmebane. Alt er stadig i vores egne hænder, sagde Michael Ballack efter nederlaget.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker