- Det har været dejligt at komme op og spille her. Man skal aldrig sige aldrig, men det er nok ikke sikkert, siger Nicklas Bendtner om en fremtid i lejeklubben Sunderland.
Bendtner er på kontrakt med Arsenal yderligere to sæsoner, men heller ikke London-klubben ønsker den 24-årige fodboldspiller at vende tilbage til.
- Det er nok ikke der, min førsteprioritet kommer til at ligge, men jeg skal snakke med klubben, og så må vi se, hvad der sker, siger angriberen.
Efter en målrig marts måned i Sunderland er Nicklas Bendtner gået lidt i stå. Danskeren scorede fire mål i fem kampe fra 4. til 31. marts, men han har ikke scoret siden.
Danskeren har scoret i alt syv mål for Sunderland i Premier League.
Nicklas Bendtner kom til Arsenal i 2005, hvor han debuterede i en Liga Cup-kamp mod Sunderland samme år. Året efter blev han udlejet til Birmingham, hvor han var i to sæsoner, og sidste sommer kom danskeren til Sunderland på en lejeaftale.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde