Nicklas Bendtner regner med, at Arsenal får brug for at score mål på Camp Nou, når holdet på tirsdag møder FC Barcelona i den anden kamp i ottendedelsfinalerne i Champions League.
- Det er et svært sted at spille, og Barcelona scorer altid på hjemmebane, siger Nicklas Bendtner til Arsenals hjemmeside. Ender det uafgjort efter to kampe, tæller mål på udebane dobbelt.
- Vi skal gøre på samme måde som mod Leyton Orient med at være kompakte og presse, så vi har en god balance på holdet, og så skal vi selvfølgelig tage vores chancer, for Barcelona scorer altid på hjemmebane, siger danskeren.
Nicklas Bendtner scorede onsdag aften tre mål, da Arsenal vandt 5-0 i FA Cuppen over Leyton Orient fra den tredjebedste engelske fodboldrække.
Arsenal har en 2-1-føring med fra det første opgør i London mod FC Barcelona, og Nicklas Bendtner håber på en startplads på Camp Nou.
- Jeg mener, at jeg helt klart har gjort fremskridt i den seneste måned, også fordi min skadesperiode er helt slut. Det kan man se på banen, siger Nicklas Bendtner. /ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned