Drømmen om at besejre Barcelona på Nou Camp og gå videre til semifinalen i Champions League lever i bedste velgående, hvis man spørger Nicklas Bendtner.
Den danske landsholdsangriber glæder sig til returopgøret om en uge i Spanien, hvor Arsenal skal spille som i slutningen af onsdag aftens 2-2-opgør for at have en chance.
- Jeg glæder mig meget til at spille på Nou Camp. Forhåbentlig kan vi levere en bedre indsats, så vi kan gå videre. Det kræver, at vi fortsætter, hvor vi slap, så ser det fornuftigt ud, siger Nicklas Bendtner til TV3+.
I de sidste 20 minutter fik Arsenal vendt 0-2 til 2-2, og det spil skal englænderne gentage, hvis holdet skal have en chance på en af verdens sværeste udebaner i fodboldens verden.
- Barcelona får to nemme mål, men vi kommer fantastisk tilbage. Det giver os en livline, som gør, at vi kan tro på det, mener Bendtner.
Danskeren kunne slet ikke genkende Arsenal i begyndelsen af kampen, hvor spanierne udspillede englænderne, og hvor Arsenals målmand Manuel Almunia måtte diske op med flere flotte redninger.
- Vores hold virkede ikke, som det plejer i de første 20 minutter. Det gik utroligt hurtigt i første halvleg. Vi fik ikke fat i bolden, og Almunia reddede os ved flere lejligheder. 0-0 var egentlig på det tidspunkt et godt resultat at gå til pause med. Men vi skulle have presset dem højere oppe på banen, forklarer Bendtner.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker