Bendtner har lyskebøvl før VM-kvalifikationskampe
Nicklas Bendtner fik comeback for Danmark i kampen mod Polen. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Angriberen skal have behandling i landsholdslejren, efter at han mærkede problemer med lysken søndag.
Nicklas Bendtner spillede samtlige 90 minutter, da Rosenborg søndag spillede 1-1 hjemme mod Sarpsborg 08 i Eliteserien i Norge.
Den danske landsholdsspiller, der mandag møder ind i landsholdslejren før de afgørende VM-kvalifikationskampe mod Montenegro og Rumænien, døjer med problemer med lysken.
- Jeg kunne mærke, at det strammede op i lysken omkring pausen, og det var ikke helt godt.
- Nu må jeg få noget behandling, når jeg kommer til Danmark, og så får vi forhåbentlig hurtigt bugt med det, siger Nicklas Bendtner til Ekstra Bladet.
Den 29-årige angriber kom ikke på scoringslisten mod Sarpsborg, efter at han ellers har scoret flittigt på det seneste.
I september fik Nicklas Bendtner comeback på landsholdet efter knap to års pause.
Det skete, da han blev skiftet ind et kvarter før tid i Danmarks 4-0-sejr hjemme over Polen i VM-kvalifikationen.
Nicklas Bendtner har siden 2006 spillet 75 A-landskampe og scoret 29 mål.
Hans seneste mål for landsholdet faldt i marts 2015, da han lavede hattrick i 3-2-sejren over USA i Aarhus.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker