Bendtner header Nottingham mod nederlag med selvmål
Nicklas Bendtner var i centrum mod Derby. Foto: AP/Nigel French
AP/Nigel French
Den danske angriber lavede selvmål og ramte også egen opstander, da Nottingham Forest tabte til Derby.
Nicklas Bendtner fik en uheldig hovedrolle, da Nottingham Forest søndag tabte 0-3 ude til Derby i Championship.
Den danske fodboldspiller lavede et spektakulært selvmål i lokalopgøret, og han ramte også egen opstander undervejs på vej mod nederlaget.
Det var to formstærke hold, der tørnede sammen på Derbys hjemmebane.
Derby mødte frem med fem ligasejre på stribe, og Nottingham havde vundet de tre seneste ligakampe.
Efter 33 minutter gik det dog galt for gæsterne, da Nicklas Bendtner lavede et uheldigt selvmål.
Flere spillere steg til vejrs for at få hovedet på et hjørnespark, men da ingen ramte bolden, dumpede den ned i hovedet på den intetanende dansker.
28-årige Nicklas Bendtner headede derefter bolden diagonalt ind i egne netmasker.
Tidligt i anden halvleg var danskeren igen ved at komme på scoringstavlen, og endnu en gang var det i den forkerte ende af banen.
Nicklas Bendtner kunne denne gang prise sig lykkelig for, at bolden endte på opstanderen, efter at han i et mislykket forsøg på at cleare bolden havde ramt den med skulderen.
Bendtner var på det tidspunkt den farligste spiller for Derby, men kort tid efter ville en af hjemmeholdets egne spillere dog også lege med.
Thomas Ince lavede gode ryk, før han scorede flot til 2-0.
Senere fik Will Hughes udbygget føringen til 3-0.
Nicklas Bendtner spillede hele kampen.
Nottingham Forest ligger nummer 16 med 25 point for 20 kampe.
Derby er nummer fem med 32 point.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde