Bendtner header Rosenborg til sejr i danskeropgør
Nicklas Bendtner scorede en enkelt gang for Rosenborg søndag aften. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Rosenborg vandt søndag 2-0 på udebane over Strømsgodset. Et af målene stod Nicklas Bendtner for.
Nicklas Bendtner viste sin styrke i luften, da han headede Rosenborg foran 1-0 i søndagens 2-0-sejr ude over Strømsgodset i den norske Eliteserie.
Den danske landsholdsangriber nåede højest på et hjørnespark efter lidt over en times spil i Drammen.
Strømsgodset-målmand Espen Bugge fik hånden på bolden, men kunne ikke redde forsøget fra Bendtner, der fik stor kraft på hovedstødet.
Med målet kom Bendtner op på ti ligascoringer for Rosenborg i denne sæson. Kun tre spillere har scoret flere mål på topscorerlisten i Norge.
- Dette var vigtigt. Det gik mindre godt for os før pausen, men i anden halvleg synes jeg, indsatsen var bedre.
- Og vi kunne sagtens have vundet med både tre og fire mål. Det er dejligt at vinde, også når det er forventet af os, siger Bendtner til Eurosport.
- Jeg skulle gerne have scoret flere mål, men jeg er glad for at være på et hold, som kæmper om mesterskabet, og som er med i Europa League, siger han.
Otte minutter efter Bendtners føringsmål øgede den indskiftede Rosenborg-angriber Samuel Adegbenro til 2-0 efter endnu et hjørnespark.
Både Bendtner og Mike Jensen spillede hele kampen for Rosenborg, mens den tidligere danske U21-landsholdsspiller Bassel Jradi spillede de første 42 minutter for Strømsgodset.
Bendtner fik efter næsten to års fravær comeback for det danske landshold, da han blev skiftet ind i 4-0-sejren hjemme over Polen i VM-kvalifikationen for lidt over en uge siden.
Her kom Bendtner ikke på måltavlen, og han blev efterfølgende ikke benyttet af landstræner Åge Hareide i 4-1-sejren ude over Armenien.
Rosenborg fører den bedste norske fodboldrække med 44 point efter 21 kampe. Det er seks point mere end den nærmeste rival, Sarpsborg 08.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde