Nicklas Bendtner spillede mod forventning en time af mandagens VM-kamp mod Holland, som besejrede det danske fodboldlandshold med 2-0.
Det var bestemt ikke ufarligt i forhold til den lyskeskade, der længe har drillet angriberen, fortæller landsholdslæge Søren Kaalund.
- Han har ikke været i kamp længe før mødet med Holland, så det var den sidste test. Det er en kamp altid, når du har en overbelastningsskade, og der er altid en risiko ved sådan en test, siger Kaalund.
Inden kampen havde Bendtner senest været i aktion i slutningen af april for sit klubhold, Arsenal. Men Kaalund ser positivt på, at Bendtner spillede en time af opgøret.
- Det er ingen hemmelighed, at vi har brugt meget tid på at træne Nicklas op på dette niveau, og det, at han var derinde på banen, indikerer jo, at han er ved at nå langt med sin skade, fortæller Kaalund.
Efter kampen indrømmede Bendtner, at lysken gjorde ondt, og Kaalund forklarer, at angriberen samt de andre spillere, der var i aktion mod Holland, nu skal på skånekost.
- Alle de spillere, som har spillet, får nogle rolige dage nu, inden vi langsomt begynder at køre op igen, siger Kaalund.
Danmarks næste opgave i gruppe E bliver på lørdag, hvor Cameroun er modstanderen. Afrikanerne åbnede VM med et 0-1-nederlag til Japan og er ligesom danskerne pisket til at vinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker