Bendtner: Jeg har meldt afbud til Hareides debut
Nicklas Bendtner er langt fra spilletid i Wolfsburg, og han er heller ikke med i de kommende landskampe.
Nicklas Bendtner er ikke med i den landsholdstrup, der udtages onsdag.
Angriberen har efter en samtale med landstræner Åge Hareide valgt at melde afbud til nordmandens to første kampe som chef for det danske landshold.
Det meddeler den danske angriber via agenten Elisa Lykke, skriver BT på avisens hjemmeside.
- Efter en god og konstruktiv samtale med Åge Hareide, er vi sammen kommet frem til, at jeg ikke deltager i de kommende landsholdskampe.
- En måned uden spilletid og en meget svær situation for mig i Wolfsburg har gjort, at jeg i samarbejde med Åge har valgt at melde afbud.
- Det er med stort vemod, men jeg ønsker at præsentere mig selv bedst muligt for holdet, og desværre kan jeg ikke levere det, som det kræver på nuværende tidspunkt, lyder udtalelserne fra Bendtner.
Hareides første opgaver som dansk landstræner er testkampen mod Island 24. marts i Herning og kampen i Glasgow mod Skotland fem dage senere.
Hareide udtager sin første trup - altså uden Bendtner - onsdag eftermiddag.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet