Nicklas Bendtner går til angreb på sin klub Arsenal, hvor træner Arsene Wenger giver ham for lidt spilletid, mener han.
- Jeg spilder min tid på bænken, siger Nicklas Bendtner til B.T.
Den høje angriber har kun fået 200 minutters spilletid i denne sæson, og han er blot startet inde i to af 12 kampe. Senest blev han skiftet ind i onsdagens kamp mod Wolverhampton - i overtiden.
- Jeg har været tålmodig længe, men er det ikke mere. Jeg har vist, at jeg er klar igen - både til træning og i de kampe, jeg har spillet, siger Bendtner.
Han er klar til at tage konsekvensen af den manglende spilletid.
- Det ligger vel i det, jeg siger, at hvis situationen ikke forandrer sig - hvis jeg forsat sidder på bænken i Arsenal, så må jeg væk. Det siger sig selv. Men min førsteprioritet er helt klart - som den altid har været - at spille for Arsenal.
Han er ikke bekymret over, hvad Arsenal måtte mene om hans åbenmundethed.
- Jeg synes godt, at jeg kan tillade mig at sige det her. Jeg skal simpelthen videre i min karriere, og det er grunden til, at jeg siger det her lige nu.
Nicklas Bendtners bekymring går på, at han som ung spiller i udvikling har brug for at spille alle kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde