Sejre giver selvtillid, og det var ifølge Nicklas Bendtner det vigtigste, som landsholdet fik ud af fredagens 2-0-sejr over Sverige i Parken.
- Vi spillede godt og gjorde det svært for Sverige at komme ind i kampen. Det var vigtigt, og vi fortjente sejren
- Vi skabte flest chancer, og vi kunne have scoret et eller to mere, siger Bendtner.
Den 23-årige Sunderland-angriber åbnede målscoringen efter 35 minutter, og han er inde i en god periode for Danmark i øjeblikket med mål i de seneste tre landskampe i Parken.
Og det kan blive endnu bedre frem mod EM-slutrunden næste sommer, som er det store mål for Danmark.
- Der er syv måneder til EM. Jeg kan nå at blive endnu bedre både på landsholdet og for min klub, forklarer Bendtner, der er udlejet fra Arsenal.
- Man kan altid forbedre sig i fodbold, og jeg har kun lige været tilbage i spillet i to måneder, hvor jeg har gjort det godt.
- Det skal jeg arbejde videre på, så når vi står til EM, så er jeg 100 procent knivskarp, siger Bendtner.
Fodboldlandsholdet afslutter landsholdsåret på tirsdag, når danskerne møder Finland i en venskabskamp i Esbjerg.
EM spilles næste sommer i Polen og Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde