Bendtner: Kan mærke kampformen mangler
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
Liselotte Sabroe /Scanpix
Landstræner Morten Olsen kritiserede Nicklas Bendtner efter 0-1-nederlaget til England, for angriberen savnede i den grad kamptræning.
Og Arsenals fravalgte angriber forstår udmærket sin landstræners kritik.
- Det viser bare, hvor vigtigt det er at være i kampform. Det er selvfølgelig noget andet, når det er, at du spiller på fast basis, end når du ikke gør, siger Bendtner.
I løbet af kampen fik Bendtner heller ikke så mange bolde at arbejde med inde i feltet, men det var ikke godt nok alligevel.
- Det var ikke min bedste landskamp, og det var heller ikke min værste landskamp. Men der er forskel på, om du kommer med rigtig mange kampe i benene, eller hvis du kommer med færre, siger han.
Danmark var under pres i store perioder af kampen, men når Bendtner fik chancen for at være farlig, så manglede skarpheden.
- Sådan er kampene nogle gange. Man kan godt mærke, hvor skarp man er. Du kan træne og træne, men det kommer aldrig til at blive det samme, som når man er i kampform.
- Det kunne jeg godt mærke, erkender Bendtner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker