Danskeren er nemlig så meget i bedring, at han muligvis allerede er klar til at genindtræde i Sunderland-truppen i pokalkampen mod Everton i den kommende weekend.
- Nyhederne om Nicklas er meget opmuntrende, siger Sunderlands manager, Martin O'Neill, ifølge avisen Sunderland Echo.
- Knæet fik det meget bedre i døgnet efter kampen, og han følte sig sikker nok til at træne en smule i går, lyder det.
Bendtner måtte udgå kort før tid af Sunderlands 1-0-sejr over Liverpool lørdag efter at være blevet udsat for en tackling af Martin Skrtel.
Han signalerede straks, at det ikke så godt ud og blev slæbt ud af Stadium of Light på en båre.
- Alene det, at han følte sig klar til at prøve knæet af, er et godt tegn. Nu må vi se, hvordan det udvikler sig i løbet af ugen og se, om der er nogen reaktion, siger Martin O'Neill.
Der har været delte meninger om den danske landsholdsangribers hidtidige præstationer for Sunderland, men Bendtner har fået ro efter sine scoringer mod Newcastle og Liverpool i de seneste to kampe.
Martin O'Neill glæder sig til at have ham tilbage.
- I de tætte kampe har man brug for spillere, som kan sørge for et mål.
- I weekenden havde vi en meget tæt kamp mod Liverpool, men vi var solide i defensiven og havde spillere som Frazier Campbell og Nicklas, som hele tiden evnede at være farlige i angrebet, siger Martin O'Neill.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker