Bendtner-konkurrent får nej: Du bliver her
Wolfsburg-angriberen Ivica Olic ville gerne retur til sin tidligere klub Hamburger SV, men Wolfsburg siger nej
Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner kunne være sluppet af med en af de spillere, som har fortrængt ham til bænken i Wolfsburg i efteråret.
Det sker bare ikke, selv om transfervinduet er åbent nogle dage endnu.
Kroaten Ivica Olic har i tyske medier været rygtet retur til sin tidligere klub Hamburger SV, og tirsdag bekræftede Wolfsburgs manager, Klaus Allofs, at der har været kontakt mellem parterne. Men et skifte kommer ikke på tale.
Det fortæller manageren ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Vi lader ham ikke gå, slår Klaus Allofs fast.
- Det passer, at HSV har kontaktet Ivica. Ivi kom derefter til os og spurgte, hvordan situationen er, siger Allofs videre.
Den 35-årige kroat spillede i HSV fra januar 2007 til sommeren 2009. Han kom til Wolfsburg fra Bayern i 2012 og har kontrakt til og med næste sæson.
Nicklas Bendtner kom ind fra bænken og scorede forleden for Wolfsburg i en testkamp.
Wolfsburg, som er på andenpladsen i Bundesligaen, tager hul på forårssæsonen i en kamp mod topholdet Bayern München på fredag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie