Danmark risikerer at måtte spille uden Nicklas Bendtner i lørdagens EM-kvalifikationskamp mod Norge.
Onsdag blev Arsenal-angriberen kørt væk med is på sin ene ankel, efter at han kom galt af sted under landsholdets træning i Helsingør.
Midt under en skudøvelse vrikkede Bendtner om på anklen. Med stort besvær humpede landsholdets topangriber om bag det ene mål, hvor han tog sig til anklen.
Landsholdslæge Søren Kaalund fik hurtigt lagt is på, hvorefter Bendtner efter nogle få minutter selv kunne gå hen til en bil, der fragtede ham væk.
Der foreligger endnu ingen officiel vurdering af Bendtners mulige skade. Hvis han ikke bliver klar til lørdagens slag i Oslo, så har landstræner Morten Olsen to oplagte alternativer i truppen i Mads Junker og Nicklas Pedersen. Sidstenævnte stod dog over onsdagens træning.
Norge fører EM-kvalifikationsgruppen med ni point, mens Danmark har seks point på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde