- Hvorfor skal jeg hele vejen herhen for at tale? Banen er dårlig, og vi håber på det bedste. Så har du det hele.
Sådan lød Nicklas Bendtners åbningssalut ordret, inden han var blevet stillet det første spørgsmål ved torsdagens træning i Reykjavik, hvor fodboldlandsholdet lørdag møder Island i EM-kvalifikationen.
Spørgsmål: Nicklas, efter den seneste landskamp mod Slovakiet sagde du, at du brugte for meget tid på defensivt arbejde, og at det var skyld i, at du ikke scorede mål. Har du og landstræneren talt om, hvorvidt du skal bruges anderledes mod Island? Mere offensivt?
Svar: - Hvad kan du huske? Det kan jeg sgu ikke huske, at jag har sagt. Næ, mod Slovakiet var jeg vist okay glad. Det kan jeg slet ikke huske at have sagt. Jeg siger så meget. Jeg ændrer mening for hver dag, der går. Kan du huske, hvad du sagde for en uge siden?
Spørgsmål: Hvordan tror du så, at du bliver brugt på banen lørdag?
Svar: Jeg tror, vi kommer til at spille 4-5-1.
Og sådan fortsatte svarene ellers bare derudaf fra Bendtner. Han smilte meget, skal det dog siges, og det lover godt, for hvis Bendtner er i godt humør, gavner det hans spil.
Efter 2-1-sejren i venskabskampen mod Slovakiet i slutningen af marts sagde en målløs Bendtner ellers følgende om sine opgaver på landsholdet:
- Selvfølgelig er det også vigtigt at arbejde defensivt, men jo, jeg ville meget hellere have brugt mine kræfter offensivt fremfor defensivt, det er klart.
- Jo mere jeg skal arbejde defensivt, jo hårdere er det. Jeg skal ned på alle hjørnespark og indkast, og så er det klart, at jeg bruger ekstra kræfter, som jeg kunne have brugt oppe foran.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned