Bendtner må nøjes med syv minutter i 0-0-kamp
Der er stadig et godt stykke vej til en stamplads hos Juventus for Nicklas Bendtner.
Den danske landsholdsangriber begyndte på bænken, da Juventus lørdag aften spillede 0-0 hjemme mod Lazio i Serie A.
Nicklas Bendtner blev skiftet ind syv minutter før tid i stedet for Paul Pogba i en offensiv satsning til slut med tre Juventus-angribere på banen samtidig.
I startopstillingen havde Juventus-træner Antonio Conte valgt angriberne Sebastian Giovinco og Fabio Quagliarella, mens Alessandro Matri var den første af reserveangriberne til at komme på banen.
Bendtner nåede kun at røre bolden nogle få gange i slutminutterne, og det blev aldrig farligt foran Lazio-målet, så danskeren kunne ikke bevise, at det er ham, der skal satses på i fremtiden.
I onsdagens landskamp på udebane mod Tyrkiet scorede Bendtner Danmarks enlige mål på et straffespark i en kamp, der endte 1-1. Bendtner var anfører i venskabskampen.
Juventus fører Serie A med 32 point efter 13 kampe. Lazio har 23 point nogle placeringer længere nede i tabellen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned