Når det danske landshold i starten af næste uge samles for at spille træningskamp mod Østrig, er det Nicklas Bendtner, der har håneretten over for målmand Thomas Sørensen efter Arsenals 3-1-sejr over Stoke.
Med en udligning på et flot hovedstødsmål på netop Thomas Sørensen gjorde Nicklas Bendtner nemlig sit til, at Arsenal ikke løb ind i et overraskende nederlag ude mod Stoke, der havde bragt sig foran i kampens start.
Udligningen var Nicklas Bendtners andet Premier League-mål i træk, efter at han i sidste weekend åbnede scoringen i Arsenals 2-0-sejr over Sunderland.
I kampens sidste minut var Nicklas Bendtner igen i hovedrollen, da han forsøgte sig med en aflevering ind i Thomas Sørensens målfelt. Men en Stoke-forsvarer tog hånden til hjælp for at afværge afleveringen, og Arsenal-anfører Cesc Fabregas bragte Arsenal på sejrskurs på det efterfølgende straffespark.
I kampens døende minutter slog belgiske Thomas Vermaelen sejren på 3-1 fast, da Arsenal var hurtigst over en returbold fra Thomas Sørensen.
Opgøret bød desuden på en særdeles ubehagelig skade til Arsenals walisiske stortalent Aaron Ramsey, der med et brækket ben blev kørt direkte på hospitalet midt i anden halvleg.
Med sejren halede Arsenal godt ind på Chelsea, der tidligere på lørdagens tabte til Manchester City. Afstanden op til Chelsea er nu på tre point, mens der er to point op til Manchester United på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet