Bendtner og Stage bøvler med skader før Lugano og Brøndby
- Vi roterer så vidt muligt mod Lugano, men det er ikke meget, siger FCK-manager Ståle Solbakken. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
FCK bøvler med flere skader, da Nicklas Bendtner forventes ude af kommende kampe, og Jens Stage er tvivlsom.
FC København har taget hul på sidste del af et travlt efterår med i alt 34 kampe på fem måneder.
Efter søndagens 2-1-sejr over Hobro i Superligaen gælder det torsdag schweiziske Lugano på udebane i Europa League og næste søndag rivalerne fra Brøndby på hjemmebane i Superligaen.
Manager Ståle Solbakken vil gerne rotere mellem sine spillere, men kan få svært ved det efter nye skader.
- Vi roterer så vidt muligt mod Lugano, men det er ikke meget, siger Solbakken.
Ud over de langtidsskadede Nicolai Boilesen og Jonas Wind var også Nicklas Bendtner, Jens Stage, Bryan Oviedo og Pierre Bengtsson ude mod Hobro.
- Bendtner har fået en mindre skade og er nok ude i de to kommende kampe.
- Jens Stage skal skannes mandag, men da han forsøgte at træne lørdag, så det meget dårligt ud.
- Pierre kan muligvis blive hurtigt klar, men det må vi afvente.
- Oviedo er på 85-90 procent og på vej tilbage, siger Solbakken og påpeger, at tre af de seks markspillere på bænken mod Hobro desuden er på vej tilbage fra skadespauser:
- Og der er forskel på, om spillerne er fitte, eller om de er matchfitte, siger Solbakken.
Solbakken gentog efter sejren over Hobro sin tidligere kritik af Divisionsforeningens programudvalg, der blandt andet har lagt to kampe mod Brøndby og to kampe mod FC Midtjylland lige efter FCK's europæiske kampe i efteråret.
Og han afviser, at FCK selv kunne have gjort mere for at have undgået det hårde program.
- Skal jeg ringe til Divisionsforeningen og sige, at vi har forresten meldt os til de europæiske kampe? Det er ikke min opgave. Vi har været med i 12 ud af de seneste 13 sæsoner.
- Jeg vil ikke have det fordelagtigt, men jeg vil bare, at det ikke er ufordelagtigt for os.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned